Sig Køkken | Om SIG Køkken - Sig Køkken
Om SIG Køkken

Om os 


Køkken og bad til dit unikke hjem

Hos SIG Køkken får du skræddersyede løsninger inden for køkken, bad og specialinventar. Vi lytter til dine ønsker og behov og laver alt efter mål, når vi griber værktøjet og konstruerer det færdige produkt for dig. Du er med til at bestemme ned til mindste detalje: Hvilke materialer og dimensioner køkkenet skal opbygges i, og om der skal være særlige indmadsløsninger. Det er op til dig. Vælger du SIG, får du et møbel, der ikke alene emmer af godt håndværk og høj kvalitet, men som også passer helt nøjagtigt til dig og dit hjem.

Tilbage til snedkertraditionerne

Vi arbejder ud fra de gode gamle snedkertraditioner. Fingertappede samlinger er fx, hvad der giver et Sig Køkken liv og sjæl. Du kan se, hvordan det er lavet. Udtrykket er ærligt og, som før i tiden, uens, men charmerende, fordi det netop ikke kommer fra en fabrik, men derimod fra vores lille snedkerværksted ved Skanderborg, hvor vi har materialerne mellem hænderne. Da vi er bygningssnedkere, bruger vi træ som det primære materiale, dog har vi en forkærlighed for eg og ask. Vi bekender os til et enkelt, stilrent og ærligt design samt til filosofien om, at indretning og inventar skal være tilgængeligt, lækkert og have menneskelig varme.

Vores speciale er køkkener og bad, men vi tilbyder også design af specialinventar, fx møbler til butik. Tøv ikke med at kontakte os, for vi tager naturligvis gerne en snak med dig om et hvilket som helst projekt, også selvom det ikke lige omhandler køkken og bad.

Fra køkkenprojektet på Saturnvej.


Indehaver, Jeppe Sig.

Bag SIG Køkken

Bag SIG Køkken står indehaver Jeppe Sig. Han er udlært tømrer, bygningssnedker og bygningskonstruktør og har flere års erfaring inden for den danske køkkenindustri som indretningskonsulent og køkkensælger.

Men i 2014 ændrede han kurs. Med et brændende ønske om at have materialet mellem fingrene stiftede han SIG Køkken.

Jeppe ville lave snedkerkøkkener fra bunden med et anderledes, personligt og individuelt præg, således hvert eneste produkt afspejler den enkelte kundes ønsker. Velkommen til SIG Køkken.